Der er flere forhold, som spiller ind, når du skal vælge den helt rigtige køkkenkniv. Skarphed. Holdbarhed. Et godt greb, der ikke glider i hånden. Det gælder i særdeleshed også din filetkniv, som skal kunne anvendes til præcisionsarbejde, der har stor betydning for både tilberedning og præsentation af dine middagsretter.
En filetkniv skal være et effektivt redskab med høj funktionalitet. Med SCANPANs filetknive er du i fuld kontrol – det gør knivene perfekte til udskæring af sashimi og andre delikate opgaver. Vores filetknive måler 26 cm og tåler opvaskemaskine – vi anbefaler dog, at du vasker din filetkniv op i hånden. Så giver du den et længere liv.
Classic: Enkelt, elegant – klassisk
SCANPAN Classic er en elegant knivserie, som matcher såvel det klassiske som det moderne køkken. Tilmed til priser, hvor alle kan være med.
Serien dækker over køkkenknive fremstillet af tysk stål af ekstremt høj kvalitet, smedet fra stålbarre til færdig kniv for en uovertruffen skarphed og robusthed. Oplev fordelene hver dag, når du arbejder med det varmehærdede knivblad, udført i klassisk rustfrit stål med konisk slebet knivsæg for en optimal skæreevne. Det stilrene greb er formet i en ergonomisk bue og beklædt med skridsikkert kunststof, der øger sikkerheden, når du skærer, snitter, hakker og fileterer.
De uovertrufne materialer sikrer sammen med vores fremstillingsmetode, at Classic-knivene holder i årevis, hvis du opbevarer og vedligeholder dem korrekt.
Damastahl: uovertruffen kvalitet
SCANPAN Damastahl er lig med køkkenknive af utrolig høj kvalitet – til såvel feinschmeckeren som det topprofessionelle køkken. Damastahl knivene er fremstillet efter stolte samuraitraditioner, af ikke mindre end 33 lag japansk stål, og smedet til et knivsblad med stor styrke, skønhed og holdbarhed.
Med det ergonomiske greb, den ægte smedning, slidstærke slibning og det elegante design er Damastahl køkkenknivene et sandt kunstværk.
- Japansk damasceret VG-10 stål
- 33 lag rustfrit stål med højt kulstofindhold sikrer maksimal bevarelse af skarphed
- Enestående, konisk slebet knivsæg
- Konstruktion med perfekt vægtfordeling og balance
- Ergonomisk håndtagsdesign giver et sikkert, behageligt greb
- Originalt dansk design.
Køb køkkenknive i Damastahl serien her