Wok køkkenet er en hyldest til de bedste råvarer. Med lynstegning i wokpande bevarer du ingrediensernes smag og vitaminer – så er vejen banet til sund og hurtig hverdagsmad med lækre retter fra wok.
Har du nogensinde prøvet at lave wokmad? Det er faktisk slet ikke svært. Og der er mange gode sider ved wokmad:
Mad lavet i en wok er sund mad. Udvælg nogle af årstidens friske grøntsager og f.eks. kylling, skær det hele i stave/mundrette stykker og lynsteg det i din wok. Sådan bevarer du råvarernes smag og vitaminer.
Wokmad kan være ligetil, men der er også rig mulighed for at eksperimentere med eksotiske ingredienser, som du ofte skal finde i specialbutikker. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Sværhedsgraden kan du også selv variere – lav din egen sambal oelek fra bunden eller køb den færdig.
Retter tilberedt i en wok er hurtig aftensmad. På en travl dag kan du bruge frosne grøntsager, som allerede er skåret i stave – så kan du lave lækker aftensmad på max. 15 minutter.
Med en wok kan du undgå madspild, fordi du kan bruge de grøntsager, du alligevel har. Så har du billig og nem aftensmad – og ikke mindst god samvittighed over ikke at smide mad ud plus en husholdningspung, der rækker lidt længere.
Derfor er en wok også god at have, når du laver madplan. Når du har fundet inspiration i både kendte retter og madopskrifter fra kogebogen til de fleste ugedage, kan du med fordel skrive ”wok” på en af dagene og på den måde få brugt de ingredienser, du har tilovers.
En hurtig wokret er nemt at variere afhængigt af, hvad du har i køleskabet. Har du et par forskellige slags grøntsager, lidt hvidløg og olie, kan du hurtigt trylle en velsmagende ret frem. Og så kan du altid peppe op med f.eks. ristede cashewnødder og friske krydderurter.
Wokmad er slankemad. Wokuniverset er fyldt med sunde opskrifter, så du kan lave sund aftensmad uden det store besvær.
Hvis du har brug for inspiration til dine wokretter kan du finde lækre opskrifter her:
Wok med oksekød og ingefær
Wokret med kylling og jordnødder og wokret á l'orange med oksekød
Wokret med oksekød og broccoli
Køb en klassisk wokpande eller wokgryde fra SCANPAN
Wok retter er lækker og sund hverdagsmad, som smager himmelsk. Også når det skal gå stærkt. Tag udgangspunkt i det, du allerede har i køleskabet, når aftensmåltidet skal udtænkes, for grundkernen i wokmad er de sprødstegte grøntsager – og her kan stort set alle varianter bruges.
Den traditionelle wok er over 3000 år gammel og havde til formål at kunne kokkere flere ingredienser på én gang over et enkelt bål. Den klassiske stir fry wok er i dag et musthave til køkkenet.
Wokgryden har runde, høje sider, som giver en ekstra stor stegeflade. Det gør den særligt velegnet til lynstegning af kød og grøntsager, men også perfekt til lækre simreretter.
Du kan også vælge en wok model med rist og pinde. Steg ingredienserne lidt af gangen med vores IQ wok, som kommer med en praktisk rist, som holder stegte ingredienser varme, mens du tilbereder resten af måltidet. Brug de smarte pinde til omrøring og til at vende stykker af kød og grønt på den rygende varme overflade.
Har du et induktionskomfur, er det vigtigt at vælge en wokpande, som egner sig til induktion. Derfor har vi produceret vores Impact køkkenserie, som indeholder en 32 cm wok.
Impact er en serie af luksuskøkkenudstyr i elegant rustfrit stål med en kerne af aluminium i bunden, som ikke bare giver et tidløst design, men også optimal varmefordeling. Impact køkkenudstyr egner sig til dit induktionskomfur og kan også bruges på både gas- og almindeligt komfur.
Se flere pander til induktion – klik her
Hvis du køber en wok fra en af vores serier med non-stick belægning – Classic, CTX, IQ, Pro IQ eller Professional – får du en særdeles hårdfør stegeflade, som slet ikke behøver fedtstof. SCANPANs non-stick belægning adskiller sig fra konkurrenterne på flere områder. Vores non-stick produkter tåler brug af metalredskaber, er utroligt nemme at rengøre og er alle ovnfaste op til 250 °C.
Pander med SCANPANs unikke non-stick belægning
Køber du en wokpande fra SCANPAN får du et køkkenredskab, som holder år efter år, måltid efter måltid. Derfor tøver vi heller ikke med at give udvidet garanti på 5 år på alle pander og gryder fra SCANPAN. Det gør vi, fordi fordi vores køkkenudstyr – inkl. vores wok pander – er designet til at blive brugt hver eneste dag. Så gem din faktura på din nye SCANPAN wokpande, skulle uheldet være ude.
Se også vores specialpander til særlige opgaver – eller gå til alle pander.
I vores artikelunivers, SCANPAN Guiden, finder du masser af lækre opskrifter, inspiration til sunde og velsmagende retter samt uundværlige guides om alt fra perfekt stegning til slibning og vedligeholdelse af knive.
GÅ TIL SCANPAN GUIDEN