Når det gælder knivtyper kunne man fristes til at bruge ordsproget ”Kært barn har mange navne”. Der findes nemlig et utal af knivtyper og nogle af dem minder måske om hinanden – men hedder forskellige ting. Derfor er det ikke altid nemt at finde rundt i junglen af termer brugt om knive. Målet med dette indlæg er derfor at sætte fokus på de forskellige knivtyper – og hvad de kan bruges til.
Først og fremmest kan det siges, at en god køkkenkniv er guld værd. Måske har du en yndlingskniv, du bruger til mere eller mindre alt? Der er dog knivtyper, der er mest hensigtsmæssige til visse opgaver i køkkenet ligesom nogle specialknive simpelthen ikke er gode til meget andet, end hvad de er tiltænkt.
Nedenstående skal ses som anbefalinger til, hvordan du vil kunne få mest ud af dine knive – men det forbehold, at det kan være, at du foretrækker at bruge dine knive på en anden måde. Dette er blot vores mere generelle anbefalinger.
Men... Nu ikke mere snak – lad os hoppe ud i det: Overblikket over knivtyper, så du er helt klar, når det kommer til hakkeopgaver, filetering, udbening og meget andet.
Universalkniv
Flere størrelser. Se fx Classic universalkniv 15 cm.
Til grøntsager, frugt og kød. Som navnet antyder velegnet til mange gøremål i køkkenet. Hak, skræl, snit, fileter mm. God til at afpudse kød, skrælle og snitte grøntsager og skære frugt.
Kokkekniv
Flere størrelser. Se SCANPANs udvalg af kokkeknive her.
Nyttig til et hav af formål i køkkenet, og en af de knive, der bliver brugt allermest. Afhængig af bladets længde er kokkekniven velegnet til små, mellemstore og store hakke- og skæreopgaver, stege mm. Kan bruges til fx kød, grøntsager, frugt og chokolade.
Nogle kokkeknive har aveoler (luftskær) på knivbladet, der reducerer skæremodstand og modstandsskraft og samtidig sikrer, at materialet slet slipper kniven.
Santokukniv
Flere størrelser. Se SCANPANs santokuknive her.
Japansk kniv til grøntsager, frugt, kød, fisk mm. Ideel til at skære papirtynde skiver og små tern. Kniven er kendetegnet ved det brede knivsblad, som giver god og præcis kontrol. Bladets luftriller hjælper madvarerne med at slippe kniven/modvirker at varerne klæber til knivsbladet.
Urte-/grøntsags-/skrællekniv
Forskellige størrelser. Se SCANPANs udvalg her.
Velegnede til grøntsager og frugt. Ideelle til at skrælle, snitte, hakke og mindre skæreopgaver. Du kan også udkerne frugt, dekorere samt udføre opgaver, der kræver præcision. Små knive til små udskæringer.
Hakkekniv
Perfekt til at hakke urter. Designet til at hakke urter men er også særdeles velegnet til at snitte grøntsager og finhakke kød. Anvendelig til tærter. Kaldes også vippekniv/vuggekniv/mezzaluna.
Tomat-/ostekniv
Til tomat, brød, ost mm. Kniven har flere formål – spidsen af kniven gør det nemt at spidde osteskiver, og det takkede skær gør den samtidig til en fremragende tomatkniv, som "bider" sig fast i tomat – og andre bløde frugter og grønt. Se fx Classic tomat-/ostekniv 14 cm.
Brødkniv
Flere størrelser. Se SCANPANs brødknive her.
Til at skære brød i skiver, men kan også bruges til at skære flæskesteg med sprød svær og chokolade mm pga. det takkede skær.
NB! Brødkniven i SCANPANs Maitre D' serie er slebet på begge sider, så den er velegnet til både højre og venstre hånd.
Filetkniv
Til filetering af fisk. Se SCANPANs filetkniv her.
Lakse-/skinkekniv
Til kød og fisk. Perfekt til at lave ensartede skiver, da kniven er fleksibel og har luftskær, som reducerer skæremodstanden. For eksempel til udskæring af ferskrøget eller gravad laks. Maitre D' lakse-/skinkekniv 26 cm.
Udbenerkniv
Specielt udformet til at til at skære ben ud af kød og fjerkræ og til partering af kødstykker med minimalt spild. Med det særligt smalle knivsblad kommer du nemt tæt omkring benene. Se fx Classic udbenerkniv 15 cm.
Kødøkse
Flere størrelser. Se SCANPANs kødøkser her.
Til brusk, lam, fisk, fjerkræ. Den flade side bruges til at knuse krydderier og hvidløg. Bruges på et meget tykt skærebræt.
Forskærerkniv/-sæt/stegegaffel
Forskærerkniven bruges til udskæring af tilberedt kød, fx bøffer, flæskesteg, oksesteg, lammekølle mm. Er særdeles velegnet til udskæring af steg. Kaldes også trancherkniv.
Stegegaflen holder kødet på plads under udskæring. Se SCANPANs forskærersæt her.
Saks
Forskellige slags. Se SCANPANs sakse her.
Bruges til mange formål, fx klippe fiskefinner af, klippe poser op, klpppe krydderurter i små, fine stykker og endda til pizzaudskæring, hvis du ikke har et pizzahjul. Findes med forskellige features, fx integreret nøddeknækker, flaskeåbner, sikkerhedslås mm.
Knivsliber
Vedligeholder kniven, så den altid er skarp. Se SCANPANs knivslibere her.
Slibestål
Forskellige slags - se alle slibestål her.
Diamantslibestål: Regelmæssig brug af slibestålet vil skærpe knivsæggen.
Læs mere om knivsliber og strygestål i indlægget ”Strygestål eller knivsliber”.
Musthave knive
Én kniv til ethvert gøremål i køkkenet vil være dyrt og måske er pladsen i køkkenet heller ikke til det. Derfor er det heldigt, at mindre kan gøre det. Faktisk er fire knive i mange henseender nok og du vil være dækket ind i forhold til de mest essentielle opgaver. Basisknive bør være: en urtekniv, en universalkniv, en kokkekniv og en brødkniv. Tilsammen udgør disse fire knivtyper et brugbart og effektivt team, der gør, at du uden problemer kan klare både store og små opgaver i køkkenet.
Om kniven så skal være stanset eller smedet er op til den enkelte bruger. I indlægget "Bliv klogere på opbygning af knive", kan du læse mere om de to fremstillingsmetoder.
Tip #1
Køkkenknive er vigtige arbejdsredskaber. Prøv derfor altid kniven i butikken, inden du køber. Læg den i hånden og mærk efter om grebet og vægten passer til din hånd og din måde at arbejde på.
Tip #2
Skær aldrig i frosset kød eller ben med dine knive. Knivens skær bliver ødelagt – det bliver skævt og sløvt – af de hårde overflader.
Læs artiklen "Vedligehold dine knive som en pro".